loekken-hytteby

Løkken

Løkken, der ligger i Vendsyssel, var oprindelig et gammelt fiskerleje, der fik succes med skudehandel, men er i dag en travl turist- og ferieby. Byen har 1.570 indbyggere (2013)[1], og er en del af Hjørring Kommune i Region Nordjylland. Løkken ligger ved Jammerbugten i Skagerrak, sydvest for Hjørring og nord for Aabybro.

De ældste bosættelser i Løkken er fra slutningen af 1600-tallet, men derefter udviklede byen sig til en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge, hvor korn, smør og kød blev byttet med træ og jern. Der findes stadig pakhuse fra denne skudehandel, der varede til omkring 1900.

Løkken, der ligger i Vendsyssel, var oprindelig et gammelt fiskerleje

Løkken, der ligger i Vendsyssel, var oprindelig et gammelt fiskerleje

Løkken blev også en vigtig fiskerby, og var i perioder den 3. største ved Vestkysten. Omkring 1950 var der omkring 50 både, der blev trukket op på stranden. Fiskermiljøet med mole, bådeplads, signalmast, tjæreplads og redningshuset, der nu er museum for kystfiskeri, eksisterer endnu, men der er kun få fiskere tilbage. Løkken var indtil kommunalreformen (2007) en af hovedbyerne i Løkken-Vrå Kommune.

Den 19 km lange og meget brede strand sydpå til Rødhus er åben for bilkørsel året rundt. Der er udover i Løkken tillige nedkørsler i Blokhus, Grønhøj og Saltum. Strækningen tiltrækker på grund af den lette tilgængelighed og den gode plads et utal af turister.

Løkken ligger i den sydlige ende af Lønstrup Klint, der har sin nordlige ende ved Lønstrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *